Overvejer du at få huller i ørerne?
Få svar på alle dine spørgsmål her...

Kan du ikke finde svar på dine spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os på +45 86 89 00 90 eller luna@luna-ry.dk.


  • Hvor kan jeg få huller i ørerne?
    Vi laver huller i ørerne i butikken på Klostervej 8 i Ry.

 

  • Hvad koster det?
    Prisen er 349,- for to huller inklusiv øreringene som man skal have i de første 6 uger. Vi laver huller med de allergitestede øreringe fra Blomdahl.

 

  • Hvor gammel skal man være?
    Børn under 15 år skal have følgeskab af en forældre - husk at barnet skal være klar til at få lavet huller i ørerne.
    Unge imellem 15-16 år skal have en underskrevet tilladelse fra en forældre.

 

  • Skal jeg bestille tid?
    Det er ikke nødvendigt at bestille tid hos os - bare mød op i butikken.

 

  • Coronapas - hvad er reglerne?
    Inden du kommer i butikken er der retningslinjer fra myndighederne:
     
    Hvis du vil have lavet huller i ørerne skal du kunne fremvise et coronapas.
     
    Ved et coronapas forstås dokumentation for en af følgende:
     
    1. Et negativt resultat af en covid-19-test, der er højst 72 timer gammel regnet fra tidspunktet, hvor testen er foretaget. (PCR-test eller lyntest)
    2. Et positivt resultat af en covid-19-test, der er mindst 14 dage og højst 12 uger gammel regnet fra tidspunktet, hvor testen blev foretaget. 
    3. Et gennemført vaccinationsforløb mod covid-19. (Et vaccinationsforløb anses for gennemført 14 dage efter den afsluttende dosis).
     
    Dokumentation for coronapas kan du medbringe både i papirformat og elektronisk.

    Kravet om coronapas gælder ikke hvis du er:
    1. Under 15 år.
    2. Af medicinske årsager ikke bør få foretaget en COVID-19 test,
    3. Ved fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, og derfor ikke bør få foretaget en covid-19 test

Plejeråd
Sådan håndterer du hullet i helingsperioden

  • Rør aldrig ørene med urene hænder.
  • Rengør dine nylavede huller i ørene (for- og bagside) grundigt både morgen og aften.
    Lad øreringene sidde i selv ved rengøring.Anvend flydende sæbe og skyld grundigt med rindende vand når du er i bad eller vasker hår. Tør efter med en ren papirserviet eller vatpind.
  • Sørg for, at der altid er rent, tørt og luftigt omkring det nylavede hul.
  • Dæk ørene, når du anvender hårspray, parfume, sminke, hårfarvningsprodukter m.m.
  • Vær ekstra forsigtig, når du tager tøj over hovedet, så øreringene ikke sidder fast i tøjet.
  • Hvis du bader i bassin, sø eller hav: Vent med at bade så længe som muligt og undgå at have hovedet under vandet.
  • Efter ca 6 uger (brusk ca 12 uger) kan du bytte øreringene ud med andre øreringe. Således fjerner man piceringøreringene: Vask hænder og ørene grundigt, skift dem gerne med det samme efter bad/hårvask. Tag fat i smykkedelen på ørets forside. Tag samtidig fat i låsen på ørets bagside med den anden hånd. Vrik herefter låsen i en fast bevægelse frem og tilbage indtil det løsner sig. Tag forsigtigt piercingøreringen ud og sæt rene nye øreringe i.

Det tager op til et år inden hullet er helet fuldstændigt, så vær opmærksom på følgende:

  • Gå ikke uden øreringe da hullet kan krympe og/eller vokse sammen igen.
  • Vær forsigtig, når du skifter øreringe. Eftersom den nydannede hud indeni hullet er tynd og skrøbelig, har den let ved at blive beskadiget og der kan derfor let opstå infektion. Rengør derfor altid øreringen og dine hænder inden du skifter øreringe, og fortsat med at holde hullet rent, tørt og luftigt. Hvis du anvender øreringe med lås, bør låsen ikke trykkes tæt ind mod ørets bagside.
  • Et hul i øret gør huden omkring ekstra sårbar og risikoen for at udvikle kontaktallergi er størst under det første år efter piercingen. Du bør derfor også være ekstra opmærksom i dit valg af øreringe. I samråd med hudlæger har Blomdahl udviklet bevist hudvenlige smykker, der passer til alle, især dig der lige har fået huller i ørene.